Søndag 15-02-2026

01:12 Tak for nu. Jeg tror ikke der kommer til at ske noget den næste time eller to. Så jeg lukker live-bloggen for nu. Men vender tilbage hvis forholdende ændre sig. Tusind tak fordi du læste med her. Sov godt når du kommer dertil. Bedste hilsner Jannik.

00:57 Det ser ud til at der ikke sker så meget den kommende time. Bt falder og Bz som ellers har været meget sydvendt det meste af aftenen er no også tilbage mod 0. Så jeg tror ikke der kommer til at ske så meget mere denne gang. Men det kan naturligvis blusse op senere igen.

00:04 Der sker ikke så meget lige nu. En substorm opbygges nu og den vil formentlig udløses i løbet af de kommende 20-30 minutter.

Lørdag 14-2-2026:

23:56 Der er lidt stille igen. Vi har ikke fået en kraftig magnetisk storm endnu. Men der har aftenen igennem været synligt nordlys flere gange. Det frostklare vejr gør at luften ikke indeholder meget fugt. Derfor kan det relativt svage nordlys ses med det blotte øje. Men når vi snakker om nordlys i denne svage klasse så kræver det nattesyn og et mørkt observations sted.

23:12 Vi har igen en sydvendt (negativ) Bz så der er stadigvæk gode chancer for nordlys de kommende timer, der vil blive præget af mindre substorme.

23:02 Vi ser desværre lige du at både Bt og Bz falder tilbage mod 0. Men der er stadigvæk energi nok til flere substorme den næste time.

23:00 Der kommer en lille udbrud (substorm) lige nu.

22:57 Selvom dette ikke er den vildeste magnetiske storm (endnu), rapporteres der fra flere steder i landet nordlys lavt i horisonten. Det frostklare vejr indeholder ikke meget fugt og derfor kan de svage nordlys relativt nemt ses, de steder hvor det er klart vejr.

22:45 Selvom tætheden (density) i solvinden er lav, har vi aligevel gode chancer for at se nordlys. Der opbygges masser af energi lige nu som så udløses i de såkaldte substorme.

22:40 Der observeres nordlys flere steder i landet lige nu. Dejligt at se farve på himlen igen. Der har netop været en såkaldt substorm. Dem kommer vi til at se flere af de næste timer.

22:26 Der er lige nu magnetiske forstyrrelser i landet. Der er gode chancer for at se nordlys, hvis du er et sted med klart vejr. Nordlyset vil være svagt synligt lavt i horisonten.

22:20 Så begynder der at ske lidt. Der begynder at være svage magnetiske forstyrrelser i landet. Der vil formentlig snart kunne ses svagt nordlys lavt i horisonten mod nord. Vejret er lidt udfordret i Nordvestjylland og Bornholm.

22:08 Vi venter på magnetiske forstyrrelser. Bz er lige nu sydvendt med en værdi på under -10. Tætheden i solvinden er desværre lige nu lav. Så det er usikkert om det kan udløse magnetisk storm.

21:55 Velkommen til livebloggen. Tallene i solvinden ser ud til at vi har mulighed for at se nordlys de kommende timer. Følg med her.

Scroll to Top